Workshoppen sigtede mod at undersøge, hvad man kunne kalde det performative rum. Performativt forstået på den måde, at rummet via sensorer reagerer på de aktiviteter, der finder sted i rummet. Workshoppens mål var at udvide brugergrænsefladen imellem menneske og computer og lade den antage en fysisk rumlighed. I det øjeblik et sted bliver indtaget eller iagttaget bliver det til et rum og rummet er grundlaget for begivenheden. Og lige netop begivenheden er interessant at operere med i et forsøg på at sammenblande det fysiske og det virtuelle rum, og spille på den dobbelthed der allerede ligger i betegnelsen virtual reality. Således bliver den specifikke ageren i dette virtuelle fysiske rum afgørende for rummets udtryk, og den performative handling holder trådene sammen i det netværk af betydninger, som ophobes. Det performative rum antyder en sofistikeret interaktion imellem forskellige kommunikative elementer, forstået som relationelle kanaler der tillader kommunikation imellem mennesker indbyrdes og imellem mennesker og omgivelser. Så i stedet for at fastholde computermediet som noget der ses på igennem en skærm, integreres computeren som relationelt apparat i et i forvejen relationelt rum. I vores hverdag registrerer vi utallige informationer igennem de relationer vi befinder os i. Vores opfattelse af materialer, intentioner, volumen, usikkerhed, kontrol og lignende når os igennem begivenheder og er styrende for vores performative handlinger, der igen indgår i nye relationer. Således er det muligt at lade computermediet indgå i en realtid, som flytter mediet fra den repræsenterende flade til det agerende præsenterende rum.

De to grupper der blev dannet i forløbet på designskolen forholdt sig begge, dog på meget forskellig vis, til det performative rum.